Rold Skov-løbet er et enestående arrangement, hvor du og dit hold á 4 personer sammen går 4 kilometer eller løber 5 kilometer i Rold Skov. Løbet foregår som en stafet – det vil sige, at det er holdets samlede tid, der gælder.
Det særlige ved Rold Skov-løbet er, at alle deltagere sendes af sted næsten samtidig, kort efter kl. 18! Det gode er således, at alle deltagere kommer i mål næsten samtidig – klar til at hygge sammen efter løbet. Grupperne bliver sendt af sted med korte mellemrum, så der er kort ventetid i startområdet for alle deltagere.
Omkring klokken 18.45, er de fleste gående deltagere og løbere tilbage i målområdet og klar til at spise den frisklavede mad, som er inkluderet i prisen. Maden udleveres sammen med en øl eller sodavand og kan nydes i det store telt, side om side med alle andre deltagere. Under spisningen er der live musik og præmieoverrækkelse. Ren hygge!
Rold Skov-løbet handler om meget mere end motion. Her er det især naturen og muligheden for at dyrke fællesskabet og få sig en hyggestund med høj puls og tid til samtale med kollegaer og venner, der trækker.
Velkommen i Rold Skov.
Har du spørgsmål, forslag eller bare lyst til at komme i kontakt? Du er mere end velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe og svare på alle dine henvendelser. Du kan sende os en e-mail på den angivne mailadresse. Vi bestræber os på at svare hurtigst muligt, så du kan få den information, du søger. Tak for din interesse, og vi ser frem til at høre fra dig!